For børn

Natteravnen

Superspændende krimi fra gamle dage af Johan Rundberg

Af Louise Bredahl Greiner

Mika har boet på børnehjem hele sit liv. Hun ved, hvordan man skal klare sig for at overleve i en nådesløs verden, og hun har altid øjnene med sig. Det får hun brug for, for snart er hun rodet ud i en kriminalsag om massemorderen Natteravnen, og hun bliver en uundværlig hjælp for kriminalkommissær Hoff, som prøver at opklare sagen.

Det er en grum og spændende historie, hvor stemningen kryber helt ind under huden! Det er første bind i en serie, og jeg glæder mig i hvert fald meget til den næste historie om Mika og kriminalkommissæren!

Kan læses fra 9 år – og er velegnet til at læse sammen i familien, for der er underholdning nok til alle!

Anbefales iskoldt (på den gysende måde) af Louise