For børn

Hug og Nas - en historie om hulemænd

Af Louise Bredahl Greiner

Nas bor i en større hule end Hug, så Hug får installeret vand. Det får Nas til at lave ild, og som fortællingen skrider frem, handler det ikke blot om livets nødvendigheder som tag over hovedet og en seng at sove i. Snart kappes de også om både hestevogne, flyvemaskiner, slotte, TV-apparater, rumraketter, skulpturer og meget mere. Deres stridighed resulterer i, at de glemmer deres dejlige huler. Lige indtil den dag hvor deres bunker af ting begynder at vakle og kollapser…

BANG!, siger det hele, og AV!, siger Hug og Nas, der nu står tilbage med intet andet end en sten til deling.

Men lykkes det at dele deres sidste eje med hinanden?

Bogen er rigt illustreret med morsomme og skøre tegninger, der på humoristisk vis illustrerer skyggesiderne af overforbrug og interne kapstrider.

Anbefales til højtlæsning i børnehaver og til selvlæsning for 6+ årige.

Anbefalet af Denise