Dybt vand
Af Louise Bredahl Greiner
Det kan nemlig være svært at sige farvel – og det kan være svært som barn at stå imellem to voksne der skændes. I Dybt vand følger vi en lille dreng hvis mor og papfar skal skilles. Drengen er ikke klar til at give slip, men moren er ikke klar til, at drengen skal have lov til at besøge sin papfar, når han flytter i husbåd – og hvorfor skulle hun? Drengen er jo ikke hans barn.
Midt i al sorgen bliver drengen venner med en bjørn, hvis varme øjne, bløde snude og masser af pels giver drengen en følelse af tryghed, og sammen stikker de af med kiks, kager og saft – for hvis papfaren kan bo i en husbåd, så kan drengen også!
Der er et virvar af store følelser på spil i den sammensatte familie – og mens papfaren flytter ud, så drager drengen og bjørnen afsted. Følelserne og bølgerne går højt, for drengen er kommet til at elske sin papfar og vil ikke miste ham. Heldigvis ender det med, at moren indser, at kærlighed ikke handler om biologi, og sammen bliver de enige om, at drengen og papfaren skal se hinanden hver onsdag.
Lilja Scherfigs og Otto Dickmeiss’ smukke billedbog er en gennemgribende og hjertevarm fortælling om en drengs fortvivlelse over at skulle miste en, han er kommet til at elske. Fortællingen hænger ved og gør indtryk. Bogen inviterer til samtale og kan læses både som højtlæsning barn og voksen imellem, som forberedelse på svære samtaler og beslutninger af voksne alene eller selvstændigt for børn i alderen 8 og opefter.
Anbefalet af Denise