Information

Sæt dine reserveringer på pause i juleferien

Læs med her, hvis du vil vide, hvordan du sætter dine reserveringer på pause i en selvvalgt periode.

Af Denise Normann Abrahamsen

Juleferien er snart over os, og for mange betyder det udenlandsrejser, et par uger i sommerhus eller travle kalendere med julefrokoster, afslapning og gode stunder med familie og venner.

En smuttur til biblioteket er derfor ikke altid til at nå - og det ville jo være synd, hvis man af den årsag, gik glip af sine reserveringer. Men frygt ej! Der findes en måde at undgå problemet.

Sæt reserveringer på pause

Det er nemlig muligt at sætte sine reserveringer på pause. På den måde undgår du at skulle hente reserverede materialer, hvis du er ude at rejse eller på anden måde forhindret - uden at miste din plads i køen.

Vær dog opmærksom på, at hvis en reservering allerede er på vej til dig, så kan den ikke nå at stoppes i at nå frem. For at undgå det, skal du udfylde din fraværsperiode 10 dage før dit fravær begynder.

Det betyder eksempelvis, at hvis du er fraværende fra d. 23. december, skal din fraværsperiode starte d. 13. december.

Sådan gør du

  1. Gå ind på www.grevebibliotek.dk 
  2. Klik på "Log in" oppe i højre hjørne
  3. Log herefter ind med dit CPR-nummer/lånernummer og selvvalgte adgangskode
  4. Tryk dernæst på dit navn oppe i højre hjørne og klik på "Reserveringer"
  5. I feltet "Sæt dine reserveringer på pause" skal du trykke på "indstillinger"
  6. Vælg herefter en start- og slutperiode og afslut ved at klikke på "Gem"

Særligt om fjernlån

Det er ikke muligt at sætte fjernlån på pause, så har du ikke mulighed for at hente reserverede materialer, der er bestilt hjem fra andre biblioteker, så skal du genbestille, når din fraværsperiode er ovre.