Vi anbefaler
Af Thomas Damholt
Forfatteren 30-årige Petra ansættes på en højskole. Det er meget ekstreme hændelser, der foregår i hendes ansættelsesperiode. Og hun er selv den, der initierer de fleste af dem.
Det er som om forfatter Laura Ringo har sat sig for at finde alle fordomme om højskoler, som jo langt hen ad vejen bunder i virkeligheden, fx den om usikkerheden i starten af et højskoleforløb, som opløses efterhånden eller, ikke mindst, den om lærer/elev sex, og sætte et højfrekvent og utroligt morsomt spot på det.
Hvis du selv har et højskoleforløb bag dig, vil du i læsningen af romanen genkende og frydes, og hvis du ikke har, vil du rystes og tænke: Er et højskoleophold virkelig så vildt!
Men under alle omstændigheder kan jeg virkelig anbefale at du læser denne fint skrevne, groteske og morsomme bog.